Dine gratis farveprøver

Beløb1/6
  • Foretag det rigtige farvevalg
  • Afsendes i dag
  • Disse farveprøver er gratis

Handels- og leveringsbetingelser

Generelle oplysninger

Dansk adresse:

  • Figest B.V.
  • Dosseringen 20B
  • 5300 Kerteminde
  • Danmark

International adresse:

  • Figest B.V.
  • Jacobus Ahrendlaan 1
  • 2132 LP, Hoofddorp
  • Holland

Dansk CVR-/SE nummer er: 12 67 03 62

Virksomhedsnummer hos det hollandske handelskammer (Dutch Chamber of Commerce)

Figest B.V.: 28045903

Mailadresse: [email protected]

Sammen med de dokumenter der henvises til på webshoppen, kan du på denne side se alle de handels- og leveringsbetingelser, der gælder når du bestiller produkterne fra vores webshop www.poweredblinds.dk. Læs venligst disse handels- og leveringsbetingelser inden du bestiller på poweredblinds.dk.

1. SERVICEMULIGHEDER OG SPROG

Poweredblinds leverer til alle adresser i Danmark (Grønland og Færøerne er dog undtaget), og vi kan desværre ikke tilbyde at levere til adresser i andre lande. Al Kommunikation på webshoppen foregår på dansk og vi gør opmærksom på at vores dedikerede supportteam kan være både dansk- og engelsktalende. Såfremt vores supportteam har brug for at ringe tilbage kan dette foregå via et internationalt tlf. nr.

2. DIN STATUS

Når du gennemfører en bestilling på poweredblinds.dk, bekræfter du samtidig følgende punkter:

  • (a) Du er myndig til at kunne indgå en bindende aftale
  • (b) Du er mindst 18 år gammel

3. LEVERING

Alle vores elektriske gardiner er produceret og skræddersyet efter dine specifikke ønsker. Vi leverer til din adresse indenfor 2-6 uger (afhængig af produkt) efter bekræftet bestilling. Poweredblinds.dk leveret udelukkende til adresser i Danmark, og ikke på Grønland samt Færøerne.

Det er vigtigt, at du skriver alle oplysninger om leveringsadresse så udførligt og præcist som muligt. Inkl. etage, lejlighedsnummer og lignende. Leveringsadressen behøver ikke at være den samme som faktureringsadressen. Bemærk venligst, at kun én leveringsadresse vil blive accepteret pr bestilling. Produkterne kan blive leveret i flere separate omgange, og den estimerede leveringstid du får oplyst er baseret på produktet med den længste leveringstid. Forsendelse er gratis og vi leverer via forskellige transportører. Alt efter produkt vil du kunne modtage dine produkter fra Poweredblinds via UPS, GLS, DHL, Stilling, eller Danske Fragtmænd. Specifik info følger via track and trace.

4. BETALING OG BESKRIVELSE AF DIN BESTILLING

Betalingsdetaljer: Inden du gennemfører din betaling på skærmen, vil du kunne se følgende oplysninger: bestilte produkter, pris på produkterne inkl. moms, eventuelle kampagnerabatter, den fulde netto pris, faktureringsadresse og leveringsadresse. Du kan gå tilbage og ændre de oplysninger, du har givet. Så længe betalingen på din ordre ikke er gennemført, har du også mulighed for at annullere ordren. Når du ønsker at gennemføre bestillingen, skal du acceptere disse handels- og leveringsbetingelser, og derefter klikke på "godkend bestilling". Herefter skal du indikere hvilken betalingsmetode, du ønsker at anvende. Bemærk, at vi accepterer kun betaling i danske kroner. Gennemfør nu betalingen. Betalingsmulighederne beskrives senere i handels- og leveringsbetingelser.

Efter at have gennemført bestillingen vil du modtage en ordrebekræftelse fra os.

Aftalen omfatter kun de produkter, som vi har accepteret via en ordrebekræftelse, samt i henhold til de vilkår, der er beskrevet i ordrebekræftelsen.

5. INFORMATION OM SIKKERHED

(Omhandler din onlinebetaling)

5.1 Sikkerhed.

Powereblinds anvender Adyen betalingssystem, som anvender en kombination af både etablerede og nytænkende teknikker for at sikre alle følsomme oplysninger.

5.2 Kryptering af oplysninger.

Overførslen af bestillingsoplysninger fra webshoppen til Adyen er indkapslet i en krypteret og digitalt signeret protokol. Der anvendes en kombination af standard metoder såsom PGP, RSA og MD5 til at sikre, at de sendte oplysninger er sikre og misbrugssikret via SSL.

5.3 Sikkerhed for kunden.

Alt kommunikation mellem kunden og Adyen er også krypteret med maksimal styrke understøttet af kundens browser ved hjælp af 128 bit SSL. Kunden er også beskyttet mod misbrug af deres kreditkort ved deres kortudstedere. Kortudstederne giver kunden ret til at bestride en transaktion, hvis varer/ydelser ikke modtages, eller hvis kortet blev brugt svigagtigt.

6. TILGÆNGELIGHED OG LEVERING

Din bestilling vil blive gennemført og leveret inden for maksimalt 2-6 uger (afhængig af produkt) fra bestillingen er bekræftet, som beskrevet i ordrebekræftelsen, med mindre der opstår ekstraordinære problemer, eller hvis vi laver en gensidig aftale om en speciel leveringstid. Alle leveringstider, som er vist på webshoppen, incl. ordrebekræftelsen, er estimater.

Din bestilling vil blive leveret fragtfrit og til oplyste leveringsadresse. Inden levering vil du modtage en mail med nærmere info om leveringstidspunkt fra UPS. Skulle leveringstiden ikke passe, har du mulighed for at ændre leveringstidspunktet via link i UPS mail.

7. RISIKO OG ANSVAR

Du overtager det fulde ejerskab af produkterne fra det øjeblik, de er leveret på din adresse, og vi samtidig har modtaget den fulde betaling af samtlige beløb på denne bestilling.

8. PRIS OG BETALING

Prisen på vores produkter reguleres jævnligt, men er gældende fra det øjeblik du gennemfører en bestilling og har modtaget en ordrebekræftelse. Dog kan der være en tydelig fejl på webshoppen, som gør at priserne ikke er gældende.

Priserne er vist incl. moms, eventuelle rabatter og enhver anden afgift. Du vil altid kunne se det fulde beløb på ordren, når du gennemfører betalingen.

Priserne kan ændres fra tid til anden, men ændringer vil ikke påvirke allerede gennemførte ordrer, hvor der er sendt en ordrebekræftelse.

Vi er ikke forpligtet til at levere produktet til en forkert (lavere) pris, selv efter at vi har sendt dig en afsendelsesbekræftelse, hvis fejlen i prissætningen er indlysende og med rimelighed burde være gennemskuet af dig, som en fejlprissætning.

Betaling kan gennemføres med kreditkort, MobilePay, via Klarna eller en PayPal transaktion. Vi accepterer Visa/Dankort, Visa, American Express og Master Card. Beløbet vil blive reserveret på dit kreditkort, via Klarna eller din PayPal-konto på det tidspunkt du gennemfører din betaling. Beløbet trækkes først på dit kort når varen afsendes.

Ved specialfremstillede varer, kan vi trække pengene med det samme, hvis vi indgår en aftale med dig herom. Dette kan være nødvendigt, ved visse korttyper, da beløbet ikke kan være reserveret i længere tid end 30 dage.

Betaling med Klarna:

Med Klarna betaling har du mulighed for først at betale 14 dage efter modtagelse af dine varet og er samtidig omfattet af forbrugerbeskyttelse. Det betyder blandt andet, at Klarna hjælper dig, hvis der er problemer i forbindelse med dit køb. Klarna opkræver ingen faktureringsgebyr, men såfrem betalingen udebliver pålægges en påmindelsesafgift på 100,00 kr. samt morarenter på 8,05 %.

Se alle betingelser for betaling med Klarna faktura her.

9. FORTRYDELSESRET

Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.

Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til [email protected] eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne. Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.

Fortrydelse af en del af købet

Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre. Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.

Returnering

Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os. Vi beder dig udfylde en returseddel med et sagsnummer. Retursedlen skal vedlægges ved returnering. Sagsnummer oplyses af kundeservice. Du vil modtage en returlabel via mail som du kan printe og bruge til gratis returnering af dit produkt.

Varer sendes til: Somfy aftersales B2C Denmark Jacobus Ahrendlaan 1 2132 LP Hoofddorp Nederland

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.

Ingen fortrydelsesret

Disse aftaler kan ikke fortrydes: Levering af varer, som er fremstillet efter dine specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg.

Poweredblinds special fremstillede produkter: Da vores elektriske gardiner er produceret specielt efter dine ønsker og mål, og derfor ikke er et standardprodukt, er det meget vigtigt, at dine mål er præcise. Vi accepterer ikke returneringer af disse produkter, med mindre, vi har leveret dem i andre dimensioner end det du har bestilt og som står angivet i ordrebekræftelsen.

Varens stand, når du sender den retur

Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.

Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage. Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen. Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.

Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, med mindre du sender os dokumentation for at have returneret den.

Defekte produkter (både standard produkter og elektriske special fremstillede gardiner)

Vi refunderer beløbet for defekte produkter, som du returnerer til os, og vi dækker alle leveringsomkostninger for dette. Vi undersøger produktet inden vi refunderer pengene, og vi skal dermed godkende at produktet er defekt, inden vi refunderer. Hurtigst muligt og inden for rimelig tid efter modtagelsen af de defekte produkter, vil du modtage en e-mail med informationer om dette og det videre forløb, fra vores kundeservice. INDEN returnering af defekte produkter, er det vigtigt at du kontakter vores kundeservice for at aftale det nærmere forløb. I flere tilfælde vil vi bede dig om at sende os et billede eller en video af defekten eller problemet. Denne procedure bruger vi for at hjælpe dig bedst og hurtigst muligt.

10. REKLAMATIONSRET

Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb. Det betyder, at du har reklamationsret i 24 måneder. Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Vi betaler for din fragtomkostning. Kontakt kundeservice for at få returlabel tilsendt til din forsendelse.

Special fremstillede produkter sendes retur til varespecifik adresse aftalt med kundeservice.

Øvrige varer sendes til : Somfy aftersales B2C Denmark Jacobus Ahrendlaan 1 2132 LP Hoofddorp Nederland

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til aftalt adresse.

Når du returnerer varen, bedes du vedlægge returseddel med sagsnummer. Sagsnummer får du ved henvendelse til vores kundeservice.

Procedure for returnering af produkter

Venligst tag direkte kontakt til vores kundeservice, som giver dig nærmere vejledning i returneringsproceduren. Venligst altid send alle produkter sikkert.

Refundering

Normalt vil vi refundere alle de modtagne penge til det samme kreditkort eller betalingskort, som blev anvendt ved betalingen.

11. VORES GARANTI

11.1 Varighed Vi giver 2 års garanti på alle gardinerstoffer, samt 5 års garanti på alle Somfy motorer og Somfy tilbehør, som du køber her på webshoppen.

11.2 Anvendelsesområde I garantiperioden vil vi erstatte produktet med et tilsvarende, hvis det ikke fungerer korrekt, på grund af defekt i komponenter eller fremstillingsprocesser. Garantien dækker ikke udgifterne til nedtagning og genmontering af produkter eller udskiftning af enheder, såsom sender og batterier. Denne garanti påvirker ikke dine lovmæssige rettigheder. Bemærk, at vi ikke kan stå for montering af produkterne, og du er derfor selv fuldt ansvarlig for at arrangere montering.

11.3 Brug af garanti Kontakt vores kundeservice, for at få hjælp til at identificere problemet. Hvis det efter vores gennemgang af produktet fastslås, at der er defekt i komponenter eller fremstillingsprocesser, vil vi erstatte det med et identisk eller tilsvarende produkt. Såfremt det defekte produkt skal returneres, kan det i første omgang være på bekostning af kunden, men det fulde beløb vil altid blive refunderet. Hvis ikke andet er aftalt, vil det være til det kreditkort, ordren er betalt med. Hvis vi modtager returnerede varer uden yderligere instruktioner/informationer, eller forudgående aftale, vil produktet blive destrueret efter 30 dage.

11.4 Undtagelser Garantien vil under ingen omstændigheder gælde, hvis fejlen er opstået på grund af følgende årsager: Hvis dit produkt har været brugt til andre formål, end det vi anbefaler. Hvis monterings-, anvendelses- eller vedligeholdelsesvejledninger er blevet tilsidesat, og navnlig ved:

  • Tilslutning til en uegnet strømkilde
  • Installation på eller i forbindelse med et uegnet produkt
  • Tilslutning til enheder, der ikke overholder standarderne
  • Åbning eller ændring af produktet eller dets komponenter
  • I tilfælde af stød, brand, lynnedslag, oversvømmelse, storm eller enhver hændelse uden for vores kontrol.

12. PRODUKTANSVAR

Vi garanterer dig, at ethvert produkt købt hos os via vores webshop, er af tilfredsstillende kvalitet og egnet til alle de formål, som vi anbefaler.

Figest BV fralægger sig ethvert ansvar for konsekvenserne af montering, anvendelse eller vedligeholdelse af produktet, som ikke er i overensstemmelse med vejledninger og instruktioner fra os. Du er fuldt ansvarlig for installation af vores produkter.

Vi er ikke ansvarlige for tab, der sker som en bivirkning af de tab eller skader, der måtte være på vores produkter (herunder, men ikke begrænset til, tab af indtægt eller fortjeneste, tab af forretning, tab af fortjeneste eller kontrakter, tab af forventede besparelser, tab af data, spild af ledelse eller kontortid), men opstår på baggrund af uagtsomhed, kontraktbrud eller på anden måde.

Intet i denne paragraf eller andetsteds i disse handels- og leveringsbetingelser begrænser på nogen måde vores ansvar: Forbeholdet i enhver undtagelse af ovenstående er, at ansvar for tab, som du lider som følge af os og vores produkter, er strengt begrænset til købsprisen for produktet, du har købt.Dine lovfæstede rettigheder forbliver upåvirket. Vi er kun ansvarlige så længe det følger af dansk ret.

Vi vil muligvis give links på vores website, til websteder for andre virksomheder, uanset om de er tilknyttet til os eller ej. Vi kan ikke garantere for produkter eller tjenester du køber af et selskab vi linker til, og vi fraskriver os derfor ethvert ansvar for andre websites og selskaber.

Bemærk også, at det er dit ansvar, at du overholder alle gældende love og regler i Danmark. Vi er ikke ansvarlig for nogen misligholdelse af lokale lovregler.

13. OVERDRAGELSE AF RETTIGHEDER OG FORPLIGTELSER

Aftalen mellem dig og poweredblinds.dk er bindende for begge parter, inkl. vores respektive efterfølgere, hverver og arvinger. Du må ikke på nogen måde overføre eller videregive en aftale, inkl. rettigheder og forpligtelser, uden vores forudgående skriftlige accept og samtykke.

Begivenheder uden for vores kontrol Vi er ikke ansvarlige for manglende opfyldelse eller forsinket opfyldelse af nogen af vores forpligtelser i henhold til aftalen, der er forårsaget af begivenheder udenfor vores rimelige kontrol (Force Majeure).

Force Majeure omfatter enhver handling, hændelse, ikke-hændelse, udeladelse eller uheld, uden for vores rimelige kontrol og omfatter især (uden begrænsning) følgende:
  • Strejker, lockouter eller andre faglige aktioner.
  • Civile uroligheder, oprør, invasion, terrorangreb eller trusler om terrorangreb,
  • Brand, eksplosion, storm, oversvømmelse, jordskælv, jordskred, epidemi eller andre naturkatastrofer.
  • Hindring af anvendelsen af jernbaner, skibsfart, fly, motordrevne transport eller andre former for offentlig eller privat transport.
  • Hindring af at anvende offentlige eller private internet- eller telefonforbindelser.
  • Love, bekendtgørelser, lovgivning, regler eller begrænsninger af nogen regering.

Vores forpligtelser i henhold til enhver aftale anses for at være suspenderet i den periode, hvor en Force Majeure gælder, og vi vil have en forlængelse af fristen for opfyldelse af vores forpligtelser efter denne periode. Vi vil bruge vores rimelige bestræbelser på at bringe Force Majeure til en løsning, eller at finde en løsning, så vi så vidt muligt kan udføre vores forpligtelser i henhold til kontrakten på trods af Force Majeure.

14. RETSPROCEDURE

Hvis nogen af disse vilkår og betingelser, eller nogen bestemmelser i en kontrakt bestemmes af en kompetent myndighed for at være ugyldige, ulovlige eller ikke kan håndhæves i nogen grad, vil sådan en betingelse, vilkår eller bestemmelse i det afgrænsede omfang udskilles fra de øvrige vilkår, betingelser og bestemmelser, som fortsat vil være gyldige i videst muligt omfang tilladt ved lov.

15. VORES RET TIL AT REVIDERE HANDELS- OG LEVERINGSBETINGELSER

Vores handels- og leveringsbetingelser kan blive opdateret, men det vil altid være de betingelser du har accepteret i købsøjeblikket der er gældende.

16. LOV OG JURA

16.1 Vi har ret til at revidere og ændre disse vilkår og betingelser.

16.2 Du vil være underlagt de politikker og handelsvilkår der er gældende på det tidspunkt, hvor du bestiller produkter fra os, medmindre nogen ændring i disse politikker eller disse handels- og leveringsbetingelser er forpligtet til at ske ved lov fra den statslige myndighed (i hvilket tilfælde det vil kunne gælde for bestillinger, der tidligere har været gennemført af dig), eller hvis vi underretter dig om ændringen til de politikker eller disse handels- og leveringsbetingelser, før vi sender dig afsendelsesbekræftelsen (i hvilket tilfælde vi har ret til at antage, at du har accepteret ændringen i disse vilkår og handels- og leveringsbetingelser, medmindre du giver os besked om det modsatte inden syv arbejdsdage efter modtagelsen af produkterne).

Klageadgang

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte vores kundesupport. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:

Center for Klageløsning - Nævnenes Hus; Toldboden 2; 8800 Viborg; www.naevneneshus.dk

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her - http://ec.europa.eu/odr

17. LOV OG JURA

Denne webshop er til enhver tid underlagt dansk lovgivning. Enhver tvist relateret til denne webshop skal afgøres ved den danske domstol.

Handelsbetingelser

Persondatapolitik

Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os: Navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse.

Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig.

Vi videregiver dit navn, adresse, tlf.nr., mailadresse og ordrespecifikationer til vores samarbejdspartnere for at kunne producere, pakke og afsende din ordre.

Personoplysningerne registreres hos den eller de samarbejdspartnere, der er relevant for at kunne imødekomme ordren. Vores samarabejdspartnere er Somfy Ltd, Sensuna GmbH, World Wide Weavers, AluProff, Suntex og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.

Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.

Den dataansvarlige på poweredblinds.dk er E-commerce Manager.

Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig.

Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på [email protected]

Standardfortrydelsesformular

(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

Til: Poweredblinds.dk Dosseringen 20B 5300 Kerteminde E-mail: [email protected]

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:

________________________________________________________________

Bestilt den: _______________________________ Modtaget den: _______________________________

Forbrugerens navn: ______________________________________________________________________

Forbrugerens adresse: ___________________________________________________________________

Forbrugerens underskrift: _________________________________________ Dato: _________________

(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 17.10.2022